Bech-Bruun



 

Bech-Bruun søger studentermedhjælper til Chinese Desk


Interesserer du dig for kinesiske forhold, og tænker du både kommercielt og juridisk? Så er det måske dig, vi søger.

Bech-Bruun er et stort dansk advokatfirma, som yder juridisk rådgivning til virksomheder og organisationer. Vi har et stærkt fokus på Kina og har landets førende Chinese Desk.

I vores Chinese Desk rådgiver vi en lang række kinesiske virksomheder og organisationer om etablering i Danmark, samarbejde med danske virksomheder og investeringer i Danmark eller andre europæiske lande. Vi rådgiver tillige danske virksomheder og organisationer i forbindelse med etablering og samarbejde i Kina.

Som medarbejder i vores Chinese Desk vil du indgå i et fokuseret team bestående af både advokater og medarbejdere fra Danmark og Kina med kommerciel/økonomisk baggrund.

Vi arbejder fokuseret med forretningsudvikling, herunder relationer til kinesiske virksomheder og organisationer, og besidder en stor forståelse for Kina og dansk-kinesiske forhold. Vi bistår derudover løbende med juridisk rådgivning til klienterne i Chinese Desk.

I vores Chinese Desk vil du få forskellige og udfordrende opgaver.  Du vil blandt andet få mulighed for at:

  • Deltage aktivt i afdelingens løbende juridiske sagsbehandling
  • Bistå klienter med kommercielle og praktiske forhold i forbindelse med etablering
  • Lave markeds- og virksomhedsundersøgelser både vedrørende Kina og Danmark/Europa
  • Udarbejde præsentationer, analyser og nyhedsbreve.

Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen, og den vil være fordelt på minimum tre dage. Vi ved, at det er vigtigt at skabe en god balance mellem studieliv og arbejde, og vi er derfor fleksible i forhold til, hvordan du tilrettelægger din arbejdstid, også i eksamensperioder. Det er dog væsentligt med hyppig tilstedeværelse på kontoret og sparring med de øvrige medarbejdere i Chinese Desk. Du vil således blive en del af et både fagligt og socialt team, der gør meget ud af samarbejde, sparring og feedback.

Om dig
Du er HA(jur.)-studerende på sidste år af bacheloruddannelsen, er for nylig påbegyndt Cand.merc.(jur.)-uddannelsen, eller er stud.jur. på kandidatuddannelsen. Du har særlig interesse for kinesiske forhold og interesserer dig for at arbejde både juridisk og kommercielt. Det vil være en fordel, hvis du skal eller har fulgt kursusfag vedrørende kinesiske forhold.

Din faglighed er i top, og du har lyst til være en del af et stærkt team.  Du har vilje og lyst til at arbejde i en travl og dynamisk virksomhed. Og så er du selvfølgelig ambitiøs og udadvendt med et stort personligt drive.

Vi tilbyder
Bech-Bruun er en spændende arbejdsplads med mange dygtige og inspirerende kolleger, der gerne deler ud af deres viden og erfaring.

Vi satser stærkt på vores studentermedhjælpere. Derfor tilbyder vi dig kvalificerende arbejde og målrettet kompetenceudvikling, så du kan udvikle dig. Det understøtter vi blandt andet gennem Bech-Bruun Academy, hvor vi i år har valgt at sætte fokus på mental robusthed i et nyt obligatorisk udviklingsforløb for vores studentermedhjælpere.

Søg jobbet
Synes du, at jobbet lyder spændende, og passer profilen på dig, så upload din ansøgning, cv og karakteroversigt hurtigst muligt og senest den 19. oktober 2018. Vi afholder samtaler løbende. Skriv i ansøgningen, hvilke valgfag du følger.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 
 

Send ansøgning ]   [ Printvenlig version ]   [ Tip en ven ]
Region:
Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
19-10-2018

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
København

[ Send ansøgning ]

Yderligere oplysninger fås hos:
Lotte Buch Holst
Telefon: +45 72273584
Mobil: +45 25263584

Hjemmeside:
http://www.bechbruun.com/da