Mennesker Karriere Presse Kontakt
 
 
Din branche     Vores områder     Videncenter     Services     Om os
 
 

Advokat
Fuldmægtig
Studerende
Sekretær
Stabsfunktion
Medarbejderne fortæller
 
 

Bech-Bruun søger jurist til skatteret

Har du erfaring med skat fx fra rådgiverbranchen, en større virksomhed eller SKAT? Og vil du arbejde sammen med nogle af branchens mest anerkendte eksperter? Så er det måske dig, vi mangler i vores skatteretlige afdeling.

Skatte- og erhvervsretlig rådgivning for danske og internationale virksomheder
Vi søger en erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for og erfaring med erhvervsorienteret skatterådgivning, særligt inden for:

  • Rådgivning om skat på M&A aktiviteter.
  • Moms og afgifter.
  • Etablering, ændring og afvikling af ejer- og selskabsstrukturer.
  • Selskabs- og aktionærbeskatning.
  • Internationale og EU skatteforhold.
  • Skattesager ved forvaltning, Landsskatteretten og domstolene.

Du vil i vid udstrækning arbejde sammen med kolleger i skatteafdelingen og i Bech-Bruuns øvrige afdelinger samt med virksomheder og deres rådgivere. Afdelingen består af 20 ildsjæle, der brænder for skatteret. Flere af dem fremhæves i det respekterede internationale tidsskrift International Tax Review’s årlige oversigt over lokale eksperter inden for forskellige skattediscipliner.

Du er en vigtig spiller på et sammensat hold
Som skarp jurist har du allerede nogle års erfaring med erhvervslivets skatteforhold fra advokat-, revisionsbranchen eller SKAT. Nu ønsker du at tage dit næste karriereskridt og lære af nogle af de bedste i branchen. Vi forventer, at du:

  • Har lysten og evnen til at vedligeholde og udbygge forholdet til klienter.
  • Medvirker aktivt til at udbygge vores netværk gennem forretningsudviklende aktiviteter.
  • Har gode teoretiske kvalifikationer.
  • Har forretningsmæssig forståelse for klienternes behov.
  • Trives med samarbejde og formidling.
  • Behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau.
  • Er kvalitetsbevidst, engageret og handlingsorienteret.

Vi tilbyder
Bech-Bruun er en af Danmarks førende advokatvirksomheder med kontorer i København, Aarhus og Shanghai. Vi har høje ambitioner, flad struktur og en uhøjtidelig omgangstone. Hos os vil du få faglige udfordringer, som du altid kan vende med inspirerende kolleger, der er blandt branchens bedste. 

Vi har et ambitiøst uddannelsesprogram i Bech-Bruun Academy, som sikrer, at du løbende udvikler dine faglige og personlige kompetencer. Det indeholder blandt andet et talentudviklingsprogram for vores advokater. Derudover får du naturligvis en række attraktive personalegoder, for eksempel pensionsordning, sundhedsforsikring, massage- og fitnessordning samt forskellige sportslige, sociale og kulturelle tilbud.

Søg jobbet
Hvis profilen passer på dig, så upload ansøgning, cv og eksamensbeviser via vores hjemmeside snarest muligt og senest den 25. februar 2018. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner Thomas Frøbert på telefon 72 27 34 33.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 
 

Ansøgningsfrist

25-02-2018

Tiltrædelsesdato

Hurtigst muligt

Arbejdssted

København
 
Send ansøgning
Tip en ven
Printvenlig version

Kontaktperson


Tine Barlebo Rasmussen
T +45 72273460
M +45 25263460